{"id":17605,"date":"2025-10-15T13:31:59","date_gmt":"2025-10-15T13:31:59","guid":{"rendered":"https:\/\/guideproject.eu\/vaerktoejskasse-til-koensfoelsom-karrierevejledning\/gscg-vaerktoejskasse-bilag-cypern\/"},"modified":"2025-11-19T12:52:21","modified_gmt":"2025-11-19T12:52:21","slug":"gscg-vaerktoejskasse-bilag-cypern","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/guideproject.eu\/da\/vaerktoejskasse-til-koensfoelsom-karrierevejledning\/gscg-vaerktoejskasse-bilag-cypern\/","title":{"rendered":"GSCG-v\u00e6rkt\u00f8jskasse Bilag Cypern"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t<\/path><\/svg>\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\ttilbage<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

GSCG-v\u00e6rkt\u00f8jskasse Bilag Cypern<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Overblik for Cypern<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Cypern har gjort stadige fremskridt med at integrere ligestilling mellem k\u00f8nnene i uddannelse, besk\u00e6ftigelse og offentlig politik, selv om der stadig er k\u00f8nsbestemte m\u00f8nstre i valg af fag og erhvervsm\u00e6ssig adskillelse \u2013 is\u00e6r inden for STEM, plejerelaterede omr\u00e5der og tekniske erhverv. Den eksterne evaluering af v\u00e6rkt\u00f8jskassen til k\u00f8nsbevidst karrierevejledning (GSCG) i Cypern bekr\u00e6ftede dens store relevans i denne sammenh\u00e6ng, hvor fagfolk gav den samlede struktur og brugervenlighed en h\u00f8j vurdering (gennemsnit 4,17\/5; design og struktur 4,33\/5). Disse resultater afspejler et system, der i stigende grad fokuserer p\u00e5 ligestilling inden for uddannelse og karriereudvikling, men som stadig k\u00e6mper med fastl\u00e5ste stereotyper b\u00e5de i skolen og p\u00e5 arbejdsmarkedet. V\u00e6rkt\u00f8jskassens praktiske v\u00e6rkt\u00f8jer og eksempler fra virkeligheden im\u00f8dekommer direkte dette behov ved at give fagfolk tilg\u00e6ngelige ressourcer til at identificere, diskutere og modvirke fordomme i karrierebeslutninger. Den eksterne evaluering af WP5 i Cypern viser, at fagfolk gav v\u00e6rkt\u00f8jskassen h\u00f8je karakterer for struktur og brugervenlighed.<\/p>\n

If\u00f8lge Ministeriet for Retf\u00e6rdighed og Offentlig Orden (2025) skete der et afg\u00f8rende politisk skifte med den nationale strategi for ligestilling mellem k\u00f8nnene for 2024-2026 \u2013 den f\u00f8rste omfattende strategi af sin art \u2013 som blev udarbejdet efter omfattende konsultationer.<\/p>\n

De institutionelle mekanismer er ogs\u00e5 blevet opgraderet. Den nationale mekanisme for kvinders rettigheder (NMWR) sikrer k\u00f8nsmainstreaming i brugen af EU’s samh\u00f8righedspolitiske fonde, mens en beslutning fra Ministerr\u00e5det fra 2023 p\u00e5lagde alle ministerier og viceministerier at udpege en k\u00f8nslig kontaktperson. Loven om kommiss\u00e6ren for ligestilling og relaterede sp\u00f8rgsm\u00e5l fra juli 2024 institutionaliserede denne ramme yderligere, idet kommiss\u00e6rens rolle blev opgraderet, og der blev indf\u00f8rt ligestillingskontaktpersoner i hele den offentlige forvaltning. Cypern vedtog ogs\u00e5 en national handlingsplan (2021-2025) til gennemf\u00f8relse af FN’s Sikkerhedsr\u00e5ds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, hvilket understreger anerkendelsen af konflikters uforholdsm\u00e6ssigt store indvirkning p\u00e5 kvinder og deres afg\u00f8rende rolle i fredsopbygningen.<\/p>\n

Samlet set viser disse udviklinger et st\u00e6rkt institutionelt engagement i k\u00f8nsmainstreaming, men understreger ogs\u00e5 vigtigheden af konkrete, brugervenlige instrumenter som GSCG-v\u00e6rkt\u00f8jskassen. V\u00e6rkt\u00f8jskassen supplerer Cyperns strategiske prioriteter ved at oms\u00e6tte h\u00f8jtst\u00e5ende forpligtelser til praktiske tiltag, som vejledere kan gennemf\u00f8re i skoler, erhvervsuddannelsescentre og private vejledningstjenester, hvilket direkte underst\u00f8tter m\u00e5lene i den nationale strategi for 2024-2026 og bidrager til den bredere europ\u00e6iske og internationale dagsorden om ligestilling mellem k\u00f8nnene.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
K\u00f8nsbevidst karrierevejledning Nuv\u00e6rende situation i Cypern <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Indblik fra de r\u00e5dgivere, der blev konsulteret under GUIDE-interviewene, afsl\u00f8rer, at mange unge n\u00e6rmer sig vejledning med brede sektorinteresser (f.eks. erhvervsliv, jura, it, ingeni\u00f8rvidenskab, sundhed), hvor de ofte prioriterer forventede indt\u00e6gter og prestige frem for egnethed, v\u00e6rdier eller arbejdsrealiteter.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t\t\t
  • \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t<\/path><\/path><\/path><\/g><\/g><\/svg>\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tAnvendt praksis<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/li>\n\t\t\t\t\t\t<\/ul>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

    Karrierevejledning i Cypern foreg\u00e5r prim\u00e6rt gennem det sekund\u00e6re uddannelsessystem, erhvervsuddannelsesinstitutioner og private r\u00e5dgivningstjenester. I l\u00f8bet af det seneste \u00e5rti har der v\u00e6ret en gradvis overgang til mere personaliserede og inkluderende tilgange. Skoler\u00e5dgivere og private r\u00e5dgivere understreger, at deres rolle er at st\u00f8tte eleverne i at identificere individuelle interesser og styrker, snarere end at foreskrive veje, der afspejler traditionelle k\u00f8nsroller. Nogle vejledere beskriver for eksempel, at de introducerer diagnostiske v\u00e6rkt\u00f8jer, egnethedstests og refleksions\u00f8velser, der hj\u00e6lper eleverne med at udforske et bredt spektrum af karrieremuligheder uden henvisning til k\u00f8n. GSCG-v\u00e6rkt\u00f8jskassen styrker disse praksisformer: Cypriotiske fagfolk roste dens strukturerede v\u00e6rkt\u00f8jer og eksempler fra virkeligheden som “klar til brug” i sessioner, hvilket g\u00f8r det lettere at inddrage k\u00f8nsbevidst refleksion uden at skulle designe skr\u00e6ddersyede materialer.<\/p>\n

    En anden positiv udvikling er timingen af interventionerne. Vejledningen er ikke l\u00e6ngere begr\u00e6nset til de sidste \u00e5r af gymnasiet. I stedet begynder vejlederne nu tidligere, i de yngre klasser, s\u00e5 eleverne kan tr\u00e6ffe informerede fagvalg, der senere vil forme deres muligheder for videreg\u00e5ende uddannelse og erhvervsuddannelse. Denne tidligere inddragelse afspejler en erkendelse af, at stereotyper ofte krystalliserer sig l\u00e6nge f\u00f8r ungdoms\u00e5rene. Derudover beskrev vejledere i privat praksis, at de bevidst anvendte “myteaflivende” metoder \u2013 s\u00e5som at kontrastere det romantiserede billede af medicin eller jura med den kr\u00e6vende virkelighed i disse erhverv \u2013 for at f\u00e5 eleverne til at t\u00e6nke kritisk over deres motivation. S\u00e5danne tilgange anses for at v\u00e6re afg\u00f8rende for at modvirke prestigefyldte valg.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

    \n\t\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t
    \n\t\t\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t\t\t
    • \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t<\/circle><\/path><\/circle><\/path><\/path><\/path><\/path><\/path><\/path><\/path><\/path><\/g><\/svg>\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tIdentificerede udfordringer<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/li>\n\t\t\t\t\t\t<\/ul>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

      P\u00e5 trods af disse fremskridt udg\u00f8r de vedvarende k\u00f8nsbestemte antagelser inden for uddannelse og besk\u00e6ftigelse fortsat en v\u00e6sentlig barriere. MIGS-unders\u00f8gelsen (2020) dokumenterer, at l\u00e6rere og vejledere selv kan reproducere stereotyper, undertiden ubevidst.<\/p>\n

      Arbejdsmarkedet forst\u00e6rker disse m\u00f8nstre. Arbejdsgivere signalerer ofte en pr\u00e6ference for mandlige eller kvindelige ans\u00f8gere, hvilket p\u00e5virker den r\u00e5dgivning, vejlederne giver til de studerende. Kvinder bliver stadig oftere kanaliseret ind i lavere stillinger eller st\u00f8ttefunktioner, mens m\u00e6nd opfattes som mere egnede til ledelses- og tekniske roller. L\u00f8nforskelle og den vedvarende model med manden som fors\u00f8rger forv\u00e6rrer denne dynamik. Overvejelser om balance mellem arbejde og privatliv er en s\u00e6rlig vigtig faktor for unge kvinder, der ofte tr\u00e6ffer valg baseret p\u00e5 forventede familieforpligtelser. Disse realiteter opretholder vertikal og horisontal adskillelse p\u00e5 trods af en politisk ramme, der fastsl\u00e5r ligestilling.<\/p>\n

      En anden udfordring er manglen p\u00e5 omfattende og tilg\u00e6ngelig information om karrieremuligheder, is\u00e6r tekniske og erhvervsfaglige uddannelsesforl\u00f8b (MIGS, 2020). Studerende og for\u00e6ldre er ofte uvidende om de mange muligheder inden for erhvervsuddannelse og STEM, mens universitetsuddannelse fortsat v\u00e6rds\u00e6ttes som den “bedste” vej. Som f\u00f8lge heraf er tekniske skoler fortsat underrepr\u00e6senterede af piger, og mange unge tr\u00e6ffer valg, der er baseret mere p\u00e5 sociale opfattelser end p\u00e5 realiteterne p\u00e5 arbejdsmarkedet eller personlig egnethed.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

      \n\t\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t
      \n\t\t\t\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t
      • \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t<\/path><\/svg>\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tNylige initiativer og fremdrift<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/li>\n\t\t\t\t\t\t<\/ul>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

        Selve pilotprojektet med GSCG-v\u00e6rkt\u00f8jskassen er et vigtigt skridt fremad. Fagfolk i Cypern gav det h\u00f8je karakterer for klarhed, praktisk anvendelighed og brugervenlighed (4,17\/5) og havde kun mindre \u00f8nsker om yderligere interaktivt indhold. Dette viser b\u00e5de vilje til at arbejde med k\u00f8nsbevidst vejledning og interesse for konkrete v\u00e6rkt\u00f8jer, der kan anvendes med det samme i praksis.<\/p>\n

        If\u00f8lge Ministeriet for Retf\u00e6rdighed og Offentlig Orden (2025) kom der et afg\u00f8rende politisk skifte med den nationale strategi for ligestilling mellem k\u00f8nnene for 2024-2026 \u2013 den f\u00f8rste omfattende strategi af sin art \u2013 som blev udviklet efter omfattende konsultationer.<\/p>\n

        MIGS-unders\u00f8gelsen tilf\u00f8jer et kritisk perspektiv: selv om de politiske forpligtelser er st\u00e6rke, kr\u00e6ver forandringer langsigtede investeringer, systematisk l\u00e6reruddannelse og dedikerede budgetposter. Uden disse risikerer indsatsen at forblive symbolsk snarere end transformativ. GSCG-v\u00e6rkt\u00f8jskassen er i god overensstemmelse med disse anbefalinger og tilbyder et praktisk middel til at bygge bro mellem politiske ambitioner og den daglige r\u00e5dgivningspraksis.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/details>\n\t\t\t\t\t\t

        \n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t
        Interessenternes perspektiver og god praksis <\/div><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t\t<\/path><\/svg><\/span>\n\t\t<\/span>\n\n\t\t\t\t\t\t<\/summary>\n\t\t\t\t
        \n\t\t
        \n\t\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t
        \n\t\t\t\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t\t\t\t
        • \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/polygon>\t<\/polygon>\t<\/polygon>\t<\/path>\t<\/rect>\t<\/rect><\/g><\/svg>\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tHvad praktiserende l\u00e6ger siger<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/li>\n\t\t\t\t\t\t<\/ul>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

          Som fremh\u00e6vet af de r\u00e5dgivere, der deltog i interviewene i forbindelse med projektet, n\u00e6rmer eleverne sig karrierevejledning med brede, men ofte prestigefyldte ambitioner. Jura, medicin, erhvervs\u00f8konomi og ingeni\u00f8rvidenskab n\u00e6vnes ofte som \u00f8nskv\u00e6rdige fagomr\u00e5der, hovedsageligt p\u00e5 grund af opfattelsen af h\u00f8je l\u00f8nninger, stabilitet og social prestige.<\/p>\n

          For\u00e6ldrene har fortsat stor indflydelse p\u00e5 beslutningerne, men deres rolle er under forandring. I stedet for at p\u00e5tvinge deres b\u00f8rn valg, fungerer for\u00e6ldrene i stigende grad som medbeslutningstagere, der hj\u00e6lper deres b\u00f8rn med at afveje mulighederne og yder den n\u00f8dvendige \u00f8konomiske st\u00f8tte til studierne. Bedstefor\u00e6ldrene spiller ogs\u00e5 en rolle og videregiver ofte traditionelle opfattelser af, hvad der er “passende” karrierer for drenge og piger. Samtidig er de sociale medier blevet en magtfuld faktor, der former ambitionerne gennem influencere, onlinefort\u00e6llinger og livsstilsbilleder. Praktikere bem\u00e6rkede, at denne indflydelse kan forst\u00e6rke stereotyper \u2013 s\u00e5som at forbinde maskulinitet med ingeni\u00f8rarbejde og femininitet med \u00e6stetik \u2013 men ogs\u00e5 lejlighedsvis udvide horisonten ved at uds\u00e6tte unge for ikke-traditionelle rollemodeller.<\/p>\n

          Fra arbejdsmarkedets side pegede r\u00e5dgiverne p\u00e5 arbejdsgivere som en anden kilde til k\u00f8nsbestemt indflydelse. Nogle udtrykker \u00e5bent deres pr\u00e6ference for mandlige eller kvindelige medarbejdere, mens andre subtilt forst\u00e6rker stereotyper gennem rekrutterings- og forfremmelsespraksis. Som en deltager i fokusgruppen bem\u00e6rkede, placeres kvinder ofte i st\u00f8ttefunktioner, mens m\u00e6nd ses som naturlige ledere eller tekniske specialister. En s\u00e5dan dynamik komplicerer r\u00e5dgivernes arbejde, som skal balancere realistisk r\u00e5dgivning med bestr\u00e6belser p\u00e5 at udfordre ulighed.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

          \n\t\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t
          \n\t\t\t\t\t\t\t