GSCG-værktøjskasse Bilag Cypern

Overblik for Cypern

Cypern har gjort stadige fremskridt med at integrere ligestilling mellem kønnene i uddannelse, beskæftigelse og offentlig politik, selv om der stadig er kønsbestemte mønstre i valg af fag og erhvervsmæssig adskillelse – især inden for STEM, plejerelaterede områder og tekniske erhverv. Den eksterne evaluering af værktøjskassen til kønsbevidst karrierevejledning (GSCG) i Cypern bekræftede dens store relevans i denne sammenhæng, hvor fagfolk gav den samlede struktur og brugervenlighed en høj vurdering (gennemsnit 4,17/5; design og struktur 4,33/5). Disse resultater afspejler et system, der i stigende grad fokuserer på ligestilling inden for uddannelse og karriereudvikling, men som stadig kæmper med fastlåste stereotyper både i skolen og på arbejdsmarkedet. Værktøjskassens praktiske værktøjer og eksempler fra virkeligheden imødekommer direkte dette behov ved at give fagfolk tilgængelige ressourcer til at identificere, diskutere og modvirke fordomme i karrierebeslutninger. Den eksterne evaluering af WP5 i Cypern viser, at fagfolk gav værktøjskassen høje karakterer for struktur og brugervenlighed.

Ifølge Ministeriet for Retfærdighed og Offentlig Orden (2025) skete der et afgørende politisk skifte med den nationale strategi for ligestilling mellem kønnene for 2024-2026 – den første omfattende strategi af sin art – som blev udarbejdet efter omfattende konsultationer.

De institutionelle mekanismer er også blevet opgraderet. Den nationale mekanisme for kvinders rettigheder (NMWR) sikrer kønsmainstreaming i brugen af EU’s samhørighedspolitiske fonde, mens en beslutning fra Ministerrådet fra 2023 pålagde alle ministerier og viceministerier at udpege en kønslig kontaktperson. Loven om kommissæren for ligestilling og relaterede spørgsmål fra juli 2024 institutionaliserede denne ramme yderligere, idet kommissærens rolle blev opgraderet, og der blev indført ligestillingskontaktpersoner i hele den offentlige forvaltning. Cypern vedtog også en national handlingsplan (2021-2025) til gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, hvilket understreger anerkendelsen af konflikters uforholdsmæssigt store indvirkning på kvinder og deres afgørende rolle i fredsopbygningen.

Samlet set viser disse udviklinger et stærkt institutionelt engagement i kønsmainstreaming, men understreger også vigtigheden af konkrete, brugervenlige instrumenter som GSCG-værktøjskassen. Værktøjskassen supplerer Cyperns strategiske prioriteter ved at omsætte højtstående forpligtelser til praktiske tiltag, som vejledere kan gennemføre i skoler, erhvervsuddannelsescentre og private vejledningstjenester, hvilket direkte understøtter målene i den nationale strategi for 2024-2026 og bidrager til den bredere europæiske og internationale dagsorden om ligestilling mellem kønnene.

Kønsbevidst karrierevejledning Nuværende situation i Cypern

Indblik fra de rådgivere, der blev konsulteret under GUIDE-interviewene, afslører, at mange unge nærmer sig vejledning med brede sektorinteresser (f.eks. erhvervsliv, jura, it, ingeniørvidenskab, sundhed), hvor de ofte prioriterer forventede indtægter og prestige frem for egnethed, værdier eller arbejdsrealiteter.

Karrierevejledning i Cypern foregår primært gennem det sekundære uddannelsessystem, erhvervsuddannelsesinstitutioner og private rådgivningstjenester. I løbet af det seneste årti har der været en gradvis overgang til mere personaliserede og inkluderende tilgange. Skolerådgivere og private rådgivere understreger, at deres rolle er at støtte eleverne i at identificere individuelle interesser og styrker, snarere end at foreskrive veje, der afspejler traditionelle kønsroller. Nogle vejledere beskriver for eksempel, at de introducerer diagnostiske værktøjer, egnethedstests og refleksionsøvelser, der hjælper eleverne med at udforske et bredt spektrum af karrieremuligheder uden henvisning til køn. GSCG-værktøjskassen styrker disse praksisformer: Cypriotiske fagfolk roste dens strukturerede værktøjer og eksempler fra virkeligheden som “klar til brug” i sessioner, hvilket gør det lettere at inddrage kønsbevidst refleksion uden at skulle designe skræddersyede materialer.

En anden positiv udvikling er timingen af interventionerne. Vejledningen er ikke længere begrænset til de sidste år af gymnasiet. I stedet begynder vejlederne nu tidligere, i de yngre klasser, så eleverne kan træffe informerede fagvalg, der senere vil forme deres muligheder for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse. Denne tidligere inddragelse afspejler en erkendelse af, at stereotyper ofte krystalliserer sig længe før ungdomsårene. Derudover beskrev vejledere i privat praksis, at de bevidst anvendte “myteaflivende” metoder – såsom at kontrastere det romantiserede billede af medicin eller jura med den krævende virkelighed i disse erhverv – for at få eleverne til at tænke kritisk over deres motivation. Sådanne tilgange anses for at være afgørende for at modvirke prestigefyldte valg.

På trods af disse fremskridt udgør de vedvarende kønsbestemte antagelser inden for uddannelse og beskæftigelse fortsat en væsentlig barriere. MIGS-undersøgelsen (2020) dokumenterer, at lærere og vejledere selv kan reproducere stereotyper, undertiden ubevidst.

Arbejdsmarkedet forstærker disse mønstre. Arbejdsgivere signalerer ofte en præference for mandlige eller kvindelige ansøgere, hvilket påvirker den rådgivning, vejlederne giver til de studerende. Kvinder bliver stadig oftere kanaliseret ind i lavere stillinger eller støttefunktioner, mens mænd opfattes som mere egnede til ledelses- og tekniske roller. Lønforskelle og den vedvarende model med manden som forsørger forværrer denne dynamik. Overvejelser om balance mellem arbejde og privatliv er en særlig vigtig faktor for unge kvinder, der ofte træffer valg baseret på forventede familieforpligtelser. Disse realiteter opretholder vertikal og horisontal adskillelse på trods af en politisk ramme, der fastslår ligestilling.

En anden udfordring er manglen på omfattende og tilgængelig information om karrieremuligheder, især tekniske og erhvervsfaglige uddannelsesforløb (MIGS, 2020). Studerende og forældre er ofte uvidende om de mange muligheder inden for erhvervsuddannelse og STEM, mens universitetsuddannelse fortsat værdsættes som den “bedste” vej. Som følge heraf er tekniske skoler fortsat underrepræsenterede af piger, og mange unge træffer valg, der er baseret mere på sociale opfattelser end på realiteterne på arbejdsmarkedet eller personlig egnethed.

Selve pilotprojektet med GSCG-værktøjskassen er et vigtigt skridt fremad. Fagfolk i Cypern gav det høje karakterer for klarhed, praktisk anvendelighed og brugervenlighed (4,17/5) og havde kun mindre ønsker om yderligere interaktivt indhold. Dette viser både vilje til at arbejde med kønsbevidst vejledning og interesse for konkrete værktøjer, der kan anvendes med det samme i praksis.

Ifølge Ministeriet for Retfærdighed og Offentlig Orden (2025) kom der et afgørende politisk skifte med den nationale strategi for ligestilling mellem kønnene for 2024-2026 – den første omfattende strategi af sin art – som blev udviklet efter omfattende konsultationer.

MIGS-undersøgelsen tilføjer et kritisk perspektiv: selv om de politiske forpligtelser er stærke, kræver forandringer langsigtede investeringer, systematisk læreruddannelse og dedikerede budgetposter. Uden disse risikerer indsatsen at forblive symbolsk snarere end transformativ. GSCG-værktøjskassen er i god overensstemmelse med disse anbefalinger og tilbyder et praktisk middel til at bygge bro mellem politiske ambitioner og den daglige rådgivningspraksis.

Interessenternes perspektiver og god praksis

Som fremhævet af de rådgivere, der deltog i interviewene i forbindelse med projektet, nærmer eleverne sig karrierevejledning med brede, men ofte prestigefyldte ambitioner. Jura, medicin, erhvervsøkonomi og ingeniørvidenskab nævnes ofte som ønskværdige fagområder, hovedsageligt på grund af opfattelsen af høje lønninger, stabilitet og social prestige.

Forældrene har fortsat stor indflydelse på beslutningerne, men deres rolle er under forandring. I stedet for at påtvinge deres børn valg, fungerer forældrene i stigende grad som medbeslutningstagere, der hjælper deres børn med at afveje mulighederne og yder den nødvendige økonomiske støtte til studierne. Bedsteforældrene spiller også en rolle og videregiver ofte traditionelle opfattelser af, hvad der er “passende” karrierer for drenge og piger. Samtidig er de sociale medier blevet en magtfuld faktor, der former ambitionerne gennem influencere, onlinefortællinger og livsstilsbilleder. Praktikere bemærkede, at denne indflydelse kan forstærke stereotyper – såsom at forbinde maskulinitet med ingeniørarbejde og femininitet med æstetik – men også lejlighedsvis udvide horisonten ved at udsætte unge for ikke-traditionelle rollemodeller.

Fra arbejdsmarkedets side pegede rådgiverne på arbejdsgivere som en anden kilde til kønsbestemt indflydelse. Nogle udtrykker åbent deres præference for mandlige eller kvindelige medarbejdere, mens andre subtilt forstærker stereotyper gennem rekrutterings- og forfremmelsespraksis. Som en deltager i fokusgruppen bemærkede, placeres kvinder ofte i støttefunktioner, mens mænd ses som naturlige ledere eller tekniske specialister. En sådan dynamik komplicerer rådgivernes arbejde, som skal balancere realistisk rådgivning med bestræbelser på at udfordre ulighed.

MIGS (2020) peger også på flere innovative tiltag, der er ved at opstå i Cypern for at imødegå disse udfordringer.

Myteaflivning om prestigefyldte erhverv: Rådgivere udfordrer bevidst elevernes idealiserede opfattelse af medicin, jura eller ingeniørvidenskab ved at præsentere de krav, risici og lange uddannelsesperioder, der er forbundet med disse erhverv. Denne teknik hjælper eleverne til at tænke kritisk over, om disse karrierer passer til deres værdier og forventninger til deres livsstil.
Omformulering af utraditionelle valg: Et stærkt lokalt eksempel er en ung mand, der kombinerede virksomhedsledelse med skønhedsindustrien og med succes driver et spa. Rådgivere bruger dette eksempel til at afmontere antagelsen om, at skønhed er et “kvindeligt” felt, og præsenterer det i stedet som en realistisk mulighed for iværksætteri.
Fortælling om rollemodeller: MIGS understreger værdien af rollemodeller, der trodser stereotyper, såsom kvinder i tekniske erhverv og mænd i plejesektoren. Ved at inddrage disse eksempler i klassediskussioner eller vejledningsmateriale bidrager man til at normalisere veje, der går imod stereotyper.
Besøg: Lærere, der blev interviewet i MIGS-undersøgelsen, anbefalede at arrangere besøg på tekniske skoler og STEM-arbejdspladser for at give eleverne førstehåndserfaring og bekæmpe fordomme. Denne eksponering er især vigtig for piger, som fortsat er underrepræsenterede inden for disse områder.

Feedback fra cypriotiske fagfolk, der afprøvede GSCG-værktøjskassen, var overvældende positiv. De værdsatte værktøjernes og skabelonernes praktiske anvendelighed og bemærkede, at de kunne bruges direkte i sessioner uden yderligere tilpasning. Klarheden i strukturen og eksemplerne blev også rost, og de fleste brugere fandt værktøjskassen intuitiv og tilgængelig. Forslagene til forbedringer centrerede sig om at tilføje flere interaktive og oplevelsesbaserede elementer, såsom rollespil, scenarier og gamificerede aktiviteter, for bedre at engagere eleverne og gøre begreberne levende. Denne feedback er i tråd med de bredere anbefalinger fra MIGS-undersøgelsen, som opfordrede til tidlige, praktiske interventioner, der går ud over informationsformidling for aktivt at udfordre stereotyper.

Samlet set fremhæver interessenternes perspektiver både de vedvarende kønsbestemte normer og de lovende praksisser, der er ved at opstå for at modvirke dem. Praktikere er ikke kun opmærksomme på udfordringerne, men eksperimenterer også med kreative tilgange, hvoraf mange kan styrkes og udvides gennem den strukturerede støtte fra GSCG-værktøjskassen.

Konklusioner og anbefalinger

Cypern viser både vilje og behov for kønsbevidst karrierevejledning. Værktøjskassen er blevet modtaget positivt, da den passer godt ind i den nye nationale strategi for ligestilling mellem kønnene og udfylder huller i vejledernes ressourcer. Der findes dog stadig stereotyper inden for uddannelse, arbejdsmarkedspraksis og endda inden for selve den professionelle vejledning. MIGS fremhæver, at uden langsigtede, finansierede forpligtelser – især læreruddannelse og systematiske informationskampagner – risikerer fremskridtene at stagnere.

Anbefalinger til integration/tilpasning

Lokalisering med cypriotiske eksempler: Inddrag eksempler fra tekniske skoler, lokale arbejdsgivere og nationale ligestillingsstrategier for at gøre værktøjskassen kontekstmæssigt relevant.
Forbedring af erfaringsbaseret læring: Integrer korte udfordringer, gamificerede quizzer og rollespilsscenarier, der afslører ubevidste kønsbestemte tendenser og myter om prestige.
Styrk eksponeringen for ikke-traditionelle karriereveje: kobl vejledningsaktiviteter til besøg, demonstrationer og succeshistorier inden for underrepræsenterede områder (som opfordret af MIGS og lærere).
Inddrag forældre og arbejdsgivere: udvikl korte oplysningssessioner og arbejdsgiverbriefinger for at modvirke stereotyper i familien og på arbejdspladsen, der påvirker karrierebeslutninger.

Hvordan dette bilag supplerer GUIDE-værktøjskassen

Dette bilag slår bro mellem politik på højt niveau og praksis: det placerer værktøjskassen inden for Cyperns lovgivningsmæssige og strategiske rammer, inddrager praktikeres stemmer og arbejdsgivernes realiteter og giver lokalt forankrede anbefalinger til tilpasning. Dermed sikres det, at værktøjskassen ikke forbliver en abstrakt ressource, men bliver et handlingsorienteret instrument til at tackle kønsopdeling i cypriotisk uddannelse og beskæftigelse.

Referencer

Mediterranean Institute of Gender Studies. (2020). Free to Choose: Gender segregation in education and employment in Cyprus. Nicosia: MIGS.
Ministry of Justice and Public Order. (2025). National mechanisms for gender equality. Nicosia: Government of the Republic of Cyprus.